 |
Guldøjelarver, som også kaldes bladlusløver, ernærer sig af bladlus, men er også virksomme mod skjoldlus |
| Produkt |
Varenummer |
Mængde |
Pris |
| Guldøjelarve (bladlusløve) |
0070 |
500 stk. |
|
|
Guldøjelarve - Chrysoperla ssp.
Guldøjelarver, Chrysoperla spp. er specifikke bladluspredatorer. De ernærer sig udelukkende af bladlus, men guldøjelarverne kan også bruges til bekæmpelse af skjoldlus med god effekt. Guldøjelarverne er 2-3 mm lange. Når de leveres i paphylstrene befinder de sig i 2. og 3. larvestadie. Udvokset bliver de op til en cm. Lange. Under opvæksten fortærer de flere hundrede bladlus. Farven er grålig til rødlig. Larverne er meget mobile, og kravler let fra plante til plante, hvis der er kontakt mellem planterne. Den voksne guldøje har de karakteristiske guldøjne og er grøn (overvintrede dyr er brune), med et vingefang på ca. 25 mm. Æggene lægges på stilke på planter, og er grønne. Guldøjelarver bekæmper bedst de lusearter, som ikke lader sig falde ned ved forstyrrelser. Ferskenlus, bedelus, agurkelus bekæmpes, mens arter som stribet kartoffellus og toplettet kartoffellus ikke bekæmpes helt så effektivt.
Anvendelse
Guldøjelarverne frigives på 2 måder: Hvis de er leveret i paphylstre spredes de ved at åbne papiret fra bølgepappet og banke let på pappet, samtidig med at man bevæger sig langsomt hen over kulturen, hvor bladlusene sidder. Når hele paplængden er åbnet, efterlades papstykket i kulturen, så evt. tilbageblevne larver kan vandre ud. Hvis larverne leveres i paprør i boghvede skaller åbnes de for enden og materialet drysses ud på angrebne planter. De kan også pustes ud med pustemaskine. Afhængig af angreb rækker 500 guldøjelarver som tommelfingerregel til ca. l 00 m2, det vil sige fem larver pr en m2. Ved kraftige angreb kan anvendes 10-25 larver pr. en m2. Behandlingen gentages hver uge indtil bladlusene er spist op. Da de voksne guldøjer ikke formerer sig i kulturen, kan der ikke forventes nogen langtidseffekt af guldøjelarverne, ud over den periode larver udsættes. Optimale forhold for guldøjelarver: 22-25 grader. Kritiske temperaturer: under 10 grader (ingen aktivitet) og over 35 grader (ingen aktivitet). Kan evt. opbevares i køleskab i et par dage.
Tilbage til Nyttedyr |