Dansk Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje * Tlf: 45 55 96 00 21 * Fax: 45 55 96 00 31 * Email: Bio@Bioproduction.dk
English
Spanish
  ForsideSkadedyrNyttedyrProdukterBestillingRaadgivningHvem er vi
Bladlussnyltehvepsen, Aphidius colemani, er især velegnet til agurker og ferskner
Produkt Varenummer Mængde Pris
Bladlussnyltehveps 1004 100 stk  
Snyltehveps 0026 500 stk  
A. colemani - bankerplante 0030 500/pr. potte  
Til bestilling erhverv
Til bestilling hobby

 

Bladlussnyltehveps - Aphidius colemani

De voksne bladlussnyltehvepse, Aphidius colemani, er ca. to mm. De lokaliserer effektivt enkeltsiddende bladlus på planterne, og er derfor særligt velegnede til forebyggende bladlusbekæmpelse. Snyltehvepse-hunner lægger et æg i hver bladlus, som herved parasiteres. Efter et par dage stopper bladlusen sin sugning og formering, og Aphidius-larven udvikler sig til en en puppe inde i lusen. De parasiterede lus udvikles til karakteristiske, opsvulmede, lysebrune, pergamentagtige "bladlus-mumier", som bliver siddende på planterne. I løbet af få dage klækker nye Snyltehvepsene fra "mumierne", og efter parring lægger hver snyltehvepse-hun 200-400 æg enkeltvis i bladlus. Aphidius-snyltehvepse har den store fordel at de kan skelne mellem uparasiterede og parasiterede bladlus. De lægger kun æg i uparasiterede lus, hvorved bekæmpelsen bliver bedre. Hele udviklingen fra parasitering til voksen Aphidius tager kun 12-14 dage ved 20°C.

Anvendelse
Aphidius colemani er velegnet til forebyggende og kurativ bekæmpelse af især agurkebladlus (Aphis gossypii) og ferskenbladlus (Myzus persicae). ladlusbekæmpelse kan med fordel kombineres med bladlusgalmyggen (Aphidoletes aphidimyza) og bankerplanter (se under disse). Der benyttes forebyggende ½ -1 Aphidius/m2 hver 14 dag i både potteplante- og grøntsagskulturer . De voksne og pupperne drysses ud på bladene eller på vækstmåtterne (grøntsager) eller direkte på pottejorden eller plantemateriale (potteplanter). Vær dog opmærksom på at pupperne ikke under nogen omstændigheder må ligge i vand. Der udlægges mindst 5-10 steder pr. 1000 2 m. Produktet kan opbevares i køleskab 1-2 døgn efter modtagelsen, men det anbefales at udsætte snyltehvepsen straks ved modtagelsen.

Tilbage til Nyttedyr