Tripsrovmiden har været anvendt i 30 år i gartnerier og anvendes i dag både i blomsterkulturer, grøntsager i væksthus samt på friland i f. eks jordbærkulturer. Den voksne tripsrovmide, Amblyseius cucumeris, er 0,3 mm og orange-brunlig, mens nymferne er glasklare. Den voksne æder to til tre tripslarver pr. dag og æder til og med andet larvestadie. Til stadier herover kan rovtæger afOrius-slægten anvendes til bekæmpelse. Tripsrovmiden har flere udviklingsstadier: Æg,,larve, protonymfe, deutonymfe, voksen. Proto- og deutonymfer æder også trips, mens larven ikke indtager føde. Udviklingstiden er ved 25 grader ca syv dage fra æg til voksen. Voksne hunner lægger ca. to æg om dagen og lever op til 30 dage, hvis der er føde nok. Foruden trips Iarver æder tripsrovmiden f.eks spindernideæg. Derfor kan den medvirke til spindernidebekæmpelsen evt. sammen med spindrovmiden uden, at de to arter hæmmer hinanden.
Anvendelse
Tripsrovmiden anvendes især forebyggende mod trips i et antal på ca. 100/m2. Der sættes ud ca. hver 14 dag. Er der konstateret trips i kulturen, anbefales det at udsætte tripsrovmider minimum 100/m2 hver uge, samt benytte Orius, tripsrovtæge samtidig . Anvendes små poser hjemkøbes nye poser hver fjerde uge, og der benyttes ca. en pose for hver to til tre m2 bordareal. I agurker sættes poser op på minimum hver tredje plante, og der indføres ny poser efter vurdering. Normalt to gange pr. kultur. Poserne åbnes før de lægges ud eller hænges op i kulturen. Bioproductions slow-release-opformerings-system indeholder 1000 rovmider, som yderligere opformeres i posen, og som løber ud over en periode på fire til otte uger afhængig af fugtighed mm. Slow-release systemet er bedst, hvor man ikke ønsker løst klid.
- En liter tripsrovmider med 50.000 stk. rækker til ca. 500 m2. - to ml. klid pr. m2.
- 250.000 tripsrovmider i fem liters paprør rækker til14 ha ved normal-dosering.
- 100 poser slow-release rækker til ca. 200-300 m2
- Tripsrovmider bør opbevares ved 10-15 grader, hvis de ikke udsættes i gartneriet lige efter modtagelse.
|